Boxer lancerer HD TV

14.09.2011

Fra april 2012 sender Boxer en række tv-kanaler i HD-kvalitet, blandt andet TV 2 HD



Den 1. april 2012 lancerer Boxer tv-kanaler i HD-kvalitet,
blandt andet TV 2 HD.

HD TV har indtil nu ikke haft betydning for danskernes valg af tv-udbyder, men når Danmarks
største tv-kanal, TV 2, lanceres i HD, vil det efter Boxers vurdering skubbe afgørende til
danskernes ønske om at kunne se de mest populære tv-kanaler i HD-kvalitet. Derfor lancerer
Boxer nu HD TV.

Boxer vil sende en række af sine mest populære betalings-tv kanaler i HD-kvalitet. Hvilke
kanaler der bliver tale om, vil Boxer offentliggøre senere , men det ligger allerede nu fast, at TV
2 bliver én af dem.

Ved at gøre brug af den seneste nye teknologi, i form af den helt nye DVB-T2 standard, får Boxer
plads i sit sendenet til at parallelsende en række tv-kanaler i HD-kvalitet. Alle HD TV kanalerne,
inklusiv TV 2, vil fortsat også sendes i den normale SD-kvalitet parallelt med HD. HD er således
et ekstra tilbud og en mulighed for dem, der gerne vil kunne se nogle af Boxers mest populære
tv-kanaler i HD-kvalitet.

Man skal have en digital modtagerboks eller et tv-apparat med indbygget DVB-T2 for at kunne
modtage tv-kanalerne i HD-kvalitet.

‐ Når TV 2, der er danskernes foretrukne tv-kanal, i 2012 begynder at sende i HD, vil langt
flere danskere aktivt begynde at bruge HD. Derfor er det nu det rigtige tidspunkt for
Boxer at tilbyde HD TV til sine kunder. Vi melder klart ud allerede nu, fordi rigtig mange
seere i de kommende måneder skal ud og købe nyt digitalt modtagerudstyr for at kunne
modtage TV 2 som betalingskanal efter nytår. Det er vigtigt for seerne at vide, at der er
to typer udstyr at vælge imellem: DVB-T og DVB-T2. Man kan sagtens anvende almindeligt
DVB-T udstyr i mange år endnu, men ønsker man at se HD TV hos Boxer, skal man sikre
sig, at man har DVB-T2 udstyr, forklarer adm. direktør Steen Ulf Jensen, Boxer TV A/S.

De fleste fjernsyn, som bliver solgt i dag, er udstyret med DVB-T2 tunere. Derudover har Boxer
sikret, at der fra efteråret også vil være digitale DVB-T2 modtagerbokse på markedet..

Yderligere information
Steen Ulf Jensen, adm. direktør, Boxer TV A/S, tlf. 4132 9500 – www.boxertv.dk

PanasonicCenter indkøbskurv
Bestilte vare(r) 0

DKK 0,00

14.09.2011
Fra april 2012 sender Boxer en række tv-kanaler i HD-kvalitet, blandt andet...
15.08.2011
Panasonic VIERA TX-P50VT30 & Panasonic LUMIX DMC-G3
27.07.2011
Den 1. august bliver God Tone i Jerlev medlem af Panasonic Center
Se flere nyheder her
Låneeksempel
Låner du 40.000 kr. over 60 måneder for 960 kr. pr. måned er ÅOP 16,5% (før skat). Lånets faste nominelle rente er 12,7 %. Oprettelsesgebyr 5%.
spacer NEWWWEB CMS spacer