Nyheder

”Fremtidssikre” produkter findes ikke!

19.02.2010

Vi gør vores yderste for at sikre, at kunderne i vores butikker får den bedst mulige rådgivning. Ud fra den viden vi har, og de produkter der er på markedet, er det vores opgave sammen med kunden, at finde det produkt, der bedst dækker kundens behov – hverken mere eller mindre.

I den sidste tid har der været en del omtale i medierne af kunder, der føler sig snydt, fordi de for få år siden købte et TV, der nu ikke kan bruges til at modtage de kanaler kunden ønsker.

Vi må konstatere at udviklingen går lynhurtig i disse år. Her er et eksempel, der vedrører kunder, der modtager TV via egen antenne:

  • April 2008: Det offentliggøres at Boxer TV skal sende betalings-TV i Mpeg4 og at DR1/TV2 også sender i MPEG4 fra 2012. Desuden ville DR komme med nogle ekstra gratiskanaler i MPEG4 i 2009.

  • Juli 2008: Standarderne for MPEG4 i DK fastlægges, så leverandørerne kan udvikle TV der virker.

  • Marts 2009: De første Panasonic TV godkendes af Boxer.

  • November 2009: Analog TV slukker


Det er en utrolig kort tid at give leverandører til at udvikle produkter der passer, og frustrerende for os der ønsker at give bedst mulig rådgivning. Læs evt. yderligere på dette link:
http://www.danskerhverv.dk/Nyheder/Sider/Tv-forhandlere-er-ikke-clairvoyante.aspx

Vi kan være helt sikre på at udviklingen ikke stopper her. F.eks. har de andre nordiske lande besluttet, at de vil indføre noget der hedder DVB-T2. Et sendesystem der giver plads til flere HD kanaler. Det er ikke besluttet om vi skal have det i DK, men der er efter vores vurdering stor chance for, at det kommer om nogle år. Før standarden er klar kan der ikke laves produkter, der virker, så mange må indstille sig på en løs modtagerboks, hvis man vil modtage de kanaler der kommer i DVB-T2.

Kabelkunderne går heller ikke ram forbi. Det kom bag på de fleste da kabeludbyderne i efteråret 2009 pludselig begynder at sende deres digitale kanaler ud gratis. Noget der tidligere krævede kort og boks. Det betyder at mange kunder nu efterspørger et TV med kabeltuner indbygget.

Hvis man hele tiden vil have et TV der kan klare de sidst nye ting, skal der skiftes ofte. En anden mulighed er at man tilkobler en løs boks. Det er en væsentlig billigere løsning som er nemmere at skifte ud næste gang der sker noget nyt.

Skal vi så have 2 fjernbetjeninger?
Som udgangspunkt ja. Hvis du har et nyere Panasonic TV (Fra ca. 2007 og frem) findes der dog nu en smart løsning. Triax har udviklet nogle løse modtagere, der kan gemmes væk og styres via Panasonic TV. Dermed kan man fortsætte med at bruge den fjernbetjening, som man kender.

Der findes pt. 3 modeller:

  • ”Triax 405 (Pana)” til kunder der modtager via antennen. Virker både til gratis kanaler og Boxer TV.

  • ”Triax 409 (Pana)”. Samme som 405 men med 2 tunere og mulighed for tilslutning af harddisk, så man kan optage programmerne.

  • ”Triax 415 (Pana)” til kunder der modtager kabel TV uden abonnementskort.


Kom ned i butikken og få en demonstration og en uforpligtende snak om mulighederne!

ALL INCLUSIVE
8 spørgsmpl
Clubpanasonic
Ol konkurrence
nyheder
11.05.2012
Jan Brendstrup der tidligere har haft et Sony Center på gågaden i Hørsholm,...
25.04.2012
Lumix DMC-GF5 er det fulde navn på en af forårets store nyheder i kategorien...
29.02.2012
I marts måned kan vi byde velkommen til hele 3 nye Panasonic Centre i Danmark....
medlemstilbud
Medlemstilbud
TX-P55VT50Y INCL 4 x 3D briller
Ikke medlem: DKK 25.597,00
MEDLEM KUN DKK 23.999,00
Læs mere om TX-P55VT50Y INCL 4 x 3D briller